Johannes Hage

Johs. Hage blev student i 1860 og studerede nationaløkonomi, inden han meldte sig som frivillig til hæren. Han avancerede til løjtnant, men blev såret og blev landmand i stedet. Ved faderens død i 1872 arvede han Nivågård, Dyrehavegård, Nivaagaard Teglværk og nogle godser i Sverige. I 1876 kom han i folketinget for Højre og var også valgt til Frederiksborg Amtsråd indtil 1907. Det var den åndelige arv fra det nationalliberale patricierhjem, der bestemte hans politiske holdning. Han var glødende tilhænger af forsvaret, begejstret tilhænger af den økonomiske liberalismes teorier og frihandelsmand. Han havde et særstandpunkt indenfor sit parti og var skarp modstander af statens indgreb i erhvervsøkonomiske og sociale forhold. Men han var også en storstilet velgører. Han skænkede bl.a. Nivågård Hospital til Frederiksborg Amt, med 35 senge for kronisk syge og penge til driften.

Nivaagaard Malerisamling

Han boede på Nivågård og skabte en omfattende malerisamling med værker fra italiensk og nederlandsk renæssance og dansk guldalder. I 1908 gjorde Johs. Hage samlingen til en selvejende institution, tilgængelig for offentligheden.

I 1915 oprettede han ”Den Hageske Stiftelse”, en selvejende institution, der skulle hjælpe syge mennesker.

Johs. Hage døde ugift, og hans mange ejendomme (bl.a. Nivaagaards Teglværk) blev testamenteret til stiftelsen.
Hans ønske om, at Nivaagaards hovedbygning skulle anvendes til rekonvalescenthjem for nervelidende kvinder, blev til virkelighed i 1934 (men hjemmet blev dog lukket igen i 1959).