steder
& MENNESKER


Marie Hammer

1907–2002
Zoolog, Dr. Phil. med speciale i mosmider


Mosmider blev Marie Hammers skæbne. Med en enestående målbevidsthed og under talrige afsavn viede hun sit liv som forsker til at vurdere disse mikroskopiske og meget stationære dyrs udbredelse i lyset af kontinenternes drift. For at studere dem rejste hun til de fjerneste hjørner af verden, og hun blev en de mest berejste naturforskere. I godt 40 afhandlinger, illustreret af hendes egne detailtegninger, beskrev hun i alt henved 1.000 nye arter og 150 nye slægter.

MIKROFAUNA, ISLAND OG GRØNLAND

Hun voksede op i beskedne kår og med meget pligtarbejde på sin fraskilte mors gård i Vejenbrød ved Nivå. Efter studentereksamen i 1926 fra Rungsted Statsskole påbegyndte hun et magisterstudium i zoologi, dengang meget usædvanligt for en kvinde. Hun blev tidligt interesseret i mikrofauna, og tog i 1931 på en rejse til Island med sin tvillingesøster Aase Køie. De beskrev rejsen levende i bogen Island Rundt. I 1933 kom hun med på Knud Rasmussens sidste Thuleekspedition.

I 1932 fik Marie Hammer sin konferens, og i 1936 blev hun gift med magisterkollegaen Ole Hammer (der i 1944 blev leder af Statens Biavlsforsøg). Faste forskerstillinger var umulige at få, men hun havde noget arbejde hos Statens Plantepatologiske Forsøg og var tilknyttet Statens Vildtbiologiske Undersøgelser.

om Marie Hammer

I 1944 forelå hendes disputats om mosmider og springhaler, begge vingeløse insekter. Forudsætningen for hendes videre forskning var strabadserende rejser til utilgængelige steder i verden. I overensstemmelse med hendes natur og de begrænsede legat- og fondsmidler foregik rejserne altid på lavbudget, enten alene, med ægtefællen eller med en af døtrene.

Efter 1948 havde Marie Hammer ingen fast ansættelse, men måtte klare sig med fondsstøtte. Forskningen er foregået ved tålmodigt slid i hjemmet samtidig med at være husmor og mor for 4 børn.

I 1961 købte ægteparret en faldefærdig gård i Langstrup ved Fredensborg, hvor de skabte en stor smuk have med sjældne træer og urter.

I 1970- og 80’erne var Marie Hammer stadig aktiv med afhandlinger og udgivelse af bøger.

Kilder: Wikipedia, Dansk Kvindebiografisk Leksikon
Foto 1: Fredensborg Arkiverne. 
Foto 2: Kvinfo, Kvindehistorisk Lexikon

LOKALITETER

Langstrup, fredensborg

Gården i den lille landsby Roland ved Fredensborg, hvor de skabte en stor smuk have med sjældne træer og urter.

Vejenbrød , Nivå

Opvækst på Løvbjerggård i Vejenbrød, en af de første gårde i landsbyen.

 
 
Næste
Næste

Karlebo Kirke