karlebo Kirke

Sognets ældste hus, næsten 1000 år gammel. Kirken blev opført i den tidlige middelalder i starten af 1100-tallet.

UDSTILLING
OM KARLEBO KIRKE

Kirken ligger i den nordøstlige del af Karlebo, højt beliggende i det omgivende landskab. Den tidlige romanske bygning er stadig grundstammen i den nuværende kirke. Særlig i de første århundreder har kirken både ændret form og størrelse – først med udvidelse mod vest og derefter ombygget til en korskirke, der gjorde kirken til en meget stor kirke i datiden. Det er lidt af et mysterium, hvorfor der skulle være så stor en kirke i Karlebo.

I samarbejde med Karlebo Menighedsråd planlægger vi en udstilling, der fortæller kirkens og de nære omgivelsers historie. I efteråret 2023 udgav menighedsrådet den fine bog “Karlebo Kirke, sognets ældste hus” af forskellige forfattere, redigeret af Iben Skibstrup Klæsøe – den tager vi udgangspunkt i.

Udstillingen skal være med til at genåbne museet i 2024.

 

Skriv til os hvis du har lyst til at være med.

Kilde: Karlebo Kirke, Sognets ældste hus, udgivet af Karlebo Menighedsråd 2023. Redaktør Iben Skibsted Klæsøe m.fl.

Foto fra Karlebo Sogns hjemmeside.

Forrige
Forrige

Vores Træer